tirsdag den 27. december 2011

Jul 2011

Det har været en rigtig hyggelig jul.

Tre dage sammen med Karl, min mor, min far og min søster.



Her er vores juletræ som vi pyntede d. 24. om eftermiddagen.


Vores julemiddag, som bestod af:
-Farseret kalkun og and.
-Hvide og brune kartofler.
-Rødkål.
-Rødkålssalat.
-Rosenkål dampet i agavesirup.
-Sovs

-Ris a la mande med kirsebær sauce.


Vi var ni, og det var en dejlig aften, men jeg var træt da gæsterne gik!!

Ellers har juledagene stået på gåture, film, wii og nogle gode frokoster. Min far lavede æbleflæsk:


Og Karl havde været ude og købe stærk ost så han og mine forældre kunne få ost og snaps:


Det var virkelig stærk ost, det stank i hele huset!! Ikke noget for min søster og jeg!


Nu er mor og far taget hjem.

Min søster bliver her et par dage endnu.

I morgen skal vi ud og bruge nogle af de penge vi fik i julegave!


God dag til jer alle!

torsdag den 22. december 2011

Julegave til mig selv!

Jeg gjorde det...

Jeg brugte en masse penge på mig selv!

Det var en stor beslutning!

Men her er det:


Taa-daaaaa!!


Et mega nice canon EOS 600D!

Det er virkelig et lækkert kamera, og guderne skal vide jeg har kredset længe om den varme grød!! Men nu skulle det være, og jeg fik det til en rigtig god pris her hos click foto. Det er en rigtig fed butik med afdelinger i hele landet og deres medarbejdere er meget kompetente!! Jeg kan klart anbefale et smut forbi, hvis man overvejer at købe nyt. Jeg fik mit til en pris der ligger under el gigantens udsalgspris, plus en masse god service! Og så ved jeg hvor jeg kan få hjælp, hvis jeg får problemer.

Inga (aka. Muffibjørnen...) skulle også lige portrætteres:


Hun er ikke altid nem at få til at sidde stille.


Her gik det dog meget godt!

Nu vil jeg køre ud og foretage de sidste juleindkøb, der er sjovt nok altid noget jeg glemmer. Og eftersom det er mig der skal holde  jul, så skal der være styr på det hele!!

God dag til jer alle sammen, og rigtig glædelig jul!

Jeg skal NOK huske at tage billeder af julemiddagen...

Karen.

onsdag den 21. december 2011

Vaccination...

Idag skulle jeg have de første vaccinationer i forbindelse med turen til Vietnam. Jeg skulle have tre, men jeg blev så dårlig at lægen kun ville give mig to... Jeg er så dårlig til at blive stukket! Og det gjorde ikke engang ondt... Men jeg får kvalme, bliver svimmel og bleg, og så koldsveder jeg helt vildt! Men det var en sød læge, så jeg håber da det er ham jeg skal ind til igen næste gang (der er jo lige et par revaccinationer tilbage i januar)!!

Der har været stille herinde, jeg har simpelthen haft så travlt med opgaver, læsning og forberedelser til jul! Jeg har også fundet ud af, at jeg har meget at lære i forhold til at blogge. F.eks. holdte vi julefrokost her, og jeg fik taget et fint billede af bordet og Kenneths smukke bispehuer:

Det er Kenneths skjorte der lige kom med på billedet :-)

De yderst dekorative bispehuer :-)

Og her stoppede jeg så med at tage billeder! Jeg har ikke fotograferet en eneste ret!
Men menuen var:

- Saltstegte sild med bløde løg, sennep og rødbeder
- To slags marinerede sild og hjemmelavet karrysalat
- Røgede sild
- Røget ål med røræg
- Hjemmelavet sylte med sennep og rødbeder
- Frikadeller med rødkål
- Leif Henriksen spegepølse (uundværlig til en julefrokost i følge Karl!)
- Ris a la mande med kirsebærsauce.

Det var en rigtig hyggelig dag! Vi var kun syv mennesker og det var helt rart at have tid til at tale med alle sine gæster!

Vi har også været til julefrokost hos min gamle bedstemor, (her havde jeg helt glemt kameraet!!) hvor vi fik min fars hjemmelavede æbleflæsk, smørrebrød og hjemmebagte småkager.

Sidst men bestemt ikke mindst har jeg i år selv støbt fyldte chokolader. Det var svært at finde ud af at temperere chokoladen, men da jeg først havde knækket koden, gik det som en leg! Her er heller ingen billeder!!

Jeg lover højt og helligt fremover at huske at tage billeder!!